Vi startede med at skrive videre på opgaven, og lave vores forside helt
færdig. Vi havde svært ved at skrive mere, da vi følte at spørgsmålene i
projektopgaven var blevet besvaret, og vi ikke havde mere at skrive om. Vi blev
meget frustreret, da vi ikke kunne finde på mere, og vi stadig manglede ca.
4000 tegn med mellemrum. Så vi begyndte at skrive og ringe til forskellige
partier, og deres holdning til om børnerettighederne bliver overholdt med de
nye stramninger. Vi fik desværre ikke svar i dag, men håber på at få svar i
morgen. Dog fik vi endelig svar fra Amnesty, og det var et svar vi faktisk
kunne bruge til noget. Vi fik gjort en masse overvejelser omkring vores
produkt, hvordan vores lovforslag skulle lyde og hvilket parti det skulle komme
fra. Sara fik købt en bog til produktet i går, i stedet for i dag.
Vores samarbejde i dag har været okay, men vi har været alt for negative.
Dog prøvede vi at løfte hinandens humør, men det lykkedes kun i få minutter. Det
har ikke været vores bedste dag i dag, men vi har stadig fået lavet noget.
Når vi kommer hjem i dag vil vi skrive videre på opgaven og lave formalia
kravene. Når vi møder i skolen i morgen skal det være sådan at vi kun mangler
produktet, konklusion, fremlæggelse og rettelse.
- Sara og Maria